Furesø Fysioterapis mangfoldige holdtilbud henvender sig til dig, der har problemer med bevægeapparatet. Træningen tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og behov under kyndig vejledning af en fysioterapeut.

I undervisningen bruger vi træningsmaskiner og -redskaber så som den store træningsbold, redondobolde, elastikker, vægte, kettlebells og meget andet.

Du kan læse meget mere om vores behandlinger herunder.

Fysioterapi

Ved det første besøg hos en fysioterapeut, foretages en grundig undersøgelse bestående af en samtale om din sygehistorie efterfulgt af en række tests med henblik på, at kunne stille en diagnose og udfra denne opstille en behandlingsplan.

Fysioterapeuten behandler led og muskler og sigter mod at genoprette den bedst mulige balance og bevægelighed i leddene. Der arbejdes ofte med specifikke fysioterapeutiske håndgreb, og behandlingen suppleres med relevante øvelser og rådgivning.

Endvidere vil introduktion til styrketræning og/eller stabilitetstræning i vores træningscenter jævnligt være relevant, ligesom klinikken tilbyder flere former for holdtræning.

Fysioterapeutens mål er at finde årsagen til lidelsen, eller endnu vigtigere – den øvelse eller behandlingsteknik, der ændrer symptomerne til det bedre. Derefter vil målet være, ved hjælp af den rette behandling, at opnå optimal funktion og ikke kun kortvarig smertelindring.
Desuden lægges vægt på, at du får en forståelse for, hvad du selv kan gøre for at få det bedre, og vi giver dig en grundig instruktion i, hvordan det gøres.

Vi er specialiserede i at behandle skader i bevægeapparatet. Det er her, vi har vores force. Vi har mange års erfaring og gode resultater her på klinikken, og vi giver altid en professionel vurdering af problemet og lægger derefter en plan for det videre forløb.

Fysioterapi

Fysioterapi

Osteopati

Osteopati er for alle de personer, som har problemer i bevægeapparatet. Herunder også patienter, som tidligere har forsøgt andre former for behandling, men hvor den ønskede effekt udebliver.

Osteopati er også gavnligt for personer, der vil forhindre problemer i at opstå.

Osteopati drejer sig om at sætte kroppen i gang med at hele sig selv. Osteopati betragter kroppen som en helhed, og behandler kroppen som en helhed. Osteopati behandler naturligvis også strukturerne der giver problemer.

Vigtigere er dog, at årsagen til problemernes opståen behandles. Dette sker altid på grundlag af en meget grundig og særdeles omfattende undersøgelse, hvor det klart fastlægges, hvilke strukturer der er symptomgivende og hvilke årsager, der ligger til grund for symptomerne.

Herefter fastslås det, om der er indikation for osteopatisk behandling eller om det er nødvendigt med supplerende lægefaglig diagnostik.

En Osteopat D.O. benytter udelukkende forfinede manuelle teknikker som manipulering, mobilisering, fascie teknikker, muskelenergi teknikker, viscerale teknikker, cranio– sacrale teknikker, holdningskorrektion, og hvis det er nødvendigt, også kostvejledning.
De fleste finder en osteopatisk behandling meget effektfuld men samtidig blid og behagelig.

Priser

  • Første konsultation: DKK 699
  • Anden konsultation: DKK 599,00
  • Børn under 16 år: DKK 499,00

Sportsskader

En korrekt og hurtig behandling af en sportsskade mindsker følgerne efter skaden og afkorter således genoptræningsforløbet. Resultatet bliver, at du hurtigere kan genoptage din sport. Derfor kan det være relevant at henvende sig hos Furesø Fysioterapi, også uden en lægehenvisning.

Hos Furesø Fysioterapi er du sikret en præcis og korrekt behandling af en hvilken som helst skade i bevægeapparatet.

Akutte skader og overbelastningsskader
Overordnet kan sportsskader inddeles i akutte skader og overbelastningsskader. Akutte skader opstår pludseligt, f.eks. når du træder forkert, får et slag eller forstrækker en muskel. Ved den akutte sportsskade overstiger belastningen vævets styrke, og vævet bliver beskadiget.

Overbelastnings skader opstår derimod langsomt, og symptomerne kommer snigende over tid. Årsagerne kan være mange. Eksempelvis kan overbelastningen opstå som følge af, at vævet ikke har de rette betingelser for at optage næringsstoffer eller afgive affaldsstoffer. Vævet får dermed for lidt næring og ilt og nedbrydes langsomt.

Se mere på Netdoktor.dk

Fysioterapi

Fysioterapi

Indlægssåler

Furesø Fysioterapi laver individuelt tilpassede såler efter Supersole konceptet.

En individuelt tilpasset sål kan være for dig, som har løberelaterede skader. Det kan også være for dig, som har problemer i ryg, bækken, hofte, knæ eller fødder. Kroppen hænger uløseligt sammen og en fodrelateret dysfunktion, kan meget vel forplante sig til resten af kroppen.

Vi udvikler også indlægssåler i forbindelse med køb af nye løbesko således, at udgangspunktet for løbetræningen optimeres, og skader derved undgåes.

Supersole er en særdeles slidstærk sål og kan bruges i alle sko. Vi garanterer at sålen kommer til at passe perfekt. Tilfredshed eller pengene retur.

Priser for Supersole

  • Sål inkl. tilretning: DKK 1.300

Chockbølge

Chokbølge anbefales til behandling af kroniske smertetilstande (+ 3 mdr. varighed).
En kronisk tilstand er ofte resultat af en længerevarende overbelastning eller uhensigtsmæssig opheling af en skade.

Chokbølgebehandling fremskynder helingsprocessen ved at aktivere kroppens egne helingsmekanismer. Igennem behandling bliver skaden bragt tilbage til et stadie, som minder om den akutte fase. Herefter er en normal opheling mulig.

Dette gør chokbølgebehandling til et oplagt alternativ til mere invasive behandlinger så som kortison indsprøjtninger eller kirurgi.

Chokbølgebehandling anbefales/kan benyttes til følgende diagnoser:
Hælspore
Achillessene-smerter
Løberknæ
Springerknæ
Skinnebensbetændelse
Tennisalbue
Golfalbue
Musearm
Skuldersmerter
Andre lignende kroniske smertetilstande og subakutte seneoverbelastningsskader

Chokbølgebehandling bruges i altid i kombination med anden fysioterapeutisk intervention såsom træning og manuel behandling.

Furesø Fysioterapi benytter Smart fokusering (Aries). Smart fokus er designet til at distribuere energien i et knap så kraftigt fokuseret område, i en smal energi-/stimmuleringskanal, med mulighed for høj peak power i kombination med fleksibel penetreringsdybde fra 0-7 cm, hvilket giver mulighed for at behandle en bred vifte af tilstande, overfladiske som dybereliggende.

Priser for chockbølgebehandling

  • Pris: DKK 149 i tillæg til normalbehandling

Fysioterapi

Fysioterapi

Ultralydsscanning

Ultralydsscanning kan hjælpe med at afgøre typen og omfanget af din skade, så din fysioterapeut har de bedste forudsætninger for at vurdere dit videre behandlingsforløb og genoptræning.

En ultralydsscanning hjælper din fysioterapeut til at stille den rigtige diagnose hurtigt og effektivt.

Ydermere kan en ultralydsscanning bruges til at vurdere effekten af dit behandlingsforløb eller behovet for at henvise til en anden form for behandling. Ultralydsscanning har i modsætning til røntgen og CT-scanninger, ingen bivirkninger.

Hvad er ultralydsscaning?
Ultralydsscanning er oftest den billigste, hurtigste og bedst egnede undersøgelse til at forbedre udbyttet af den fysioterapeutiske undersøgelse.

Ultralydsscanning har det seneste årti gennemgået en rivende udvikling. Ultralydsscanning er i dag en integreret del af mange fysioterapeuters dagligdag og understøtter den kliniske undersøgelse af muskel-, sene- og knoglelidelser. Ultralydsscanningen fungerer som fysioterapeutens ”forlængede arm”.

Ultralydsscanning er særdeles velegnet til at fremstille strukturerne både udenfor og inde i leddene. Undersøgelsen vurderer muskler, sener og led under aktivering og giver din behandler et øjeblikkeligt real-time billede, således at en hurtig og korrekt behandling kan igangsættes.

Priser for Ultralydsscanning

  • Pris: DKK 200

El-stimulation

Hos Furesø Fysioterapi bruger vi el-stimulation til at vække nervefyringen til en muskel, som patienten ellers har meget svært ved at aktivere og dermed træne. Sådanne muskeldysfunktioner ses som oftest i forbindelse med en langvarig skade eller operation, for eksempel efter en knæ- eller skulderoperation, hvor nogle muskler fungerer dårligt pga. smerter og hævelse i regionen.

Der kan også være tale om muskeldysfunktioner efter lang tids immobilisering.

Endvidere ses alvorlige muskeldysfunktioner og kraftnedsættelse som følge af en nerveskade eller sygdom i nervesystemet (ex. sclerose). I sådanne tilfælde kan el-stimulation også medvirke til øget muskelfunktion i det omfang skaden tillader.

Hos Furesø Fysioterapi bruger vi el-stimulations apparatet Compex Sport, som er et af de bedste der findes på markedet.

El-stimulation er særdeles virksomt i forbindelse med træning og kan således bruges som supplement til træning. Behandlingen tilbydes, hvor det findes relevant af fysioterapeuten.

Priser for El-stimulation

  • 100,- for elektroder

Fysioterapi

Fysioterapi

Akupunktur

Akupunktur er en del af traditionel kinesisk medicin, som er et omfattende medicinsk system med en historie, der går tusinder af år tilbage.
Akupunktur er behandling med nåleindstik i enten medianpunkter eller triggerpunkter. Akupunktur fremmer lokal blodgennemstrømningen og dermed helingsprocessen.
Akupunktur anvendes på klinikken som et led i det helhedsorienterede syn på patienten, og målet er at behandle årsagen til problemet eller smertelindre og forbedre en eventuel kronisk situation.
Akupunktur kan benyttes både som selvstændig behandling eller som led i anden fysioterapeutisk intervention. Akupunktur kan være relevant i behandlingen af mange forskellige problematikker:

Muskelsmerter, almene ledsmerter, spændingshovedpine, kroniske knæsmerter, uspecifikke lændesmerter, ankelforstuvning, migræne, høfeber, astma, stress og fordøjelsesproblematikker.

Fra år 2007 er akupunktur ikke længere forbeholdt læger og behandlere under læge supervision. Hos Furesø Fysioterapi udføres akupunkturbehandling af fysioterapeuter med specifik videreuddannelse indenfor akupunktur.

OBS: Der gives IKKE akupunktur til gravide og epilepsipatienter.

Kostvejledning

For en del patienter kan et forløb omkring kostvejledning være en stor hjælp i behandlingsforløbet, da overvægt ofte vil være en kompromitterende faktor for lidelser i bevægeapparatet.

Fysioterapeut Charlotte Brædder Rasmussen er foruden at være fysioterapeut også uddannet inden for Ernæring og Sundhed og har arbejdet meget med overvægt og livsstilsrelaterede sygdomme. Har du brug for et skub i den rigtige retning, hjælper hun dig gerne. Da kostvejledningen foregår på klinikken, giver det mulighed for tæt kontakt og samarbejde mellem kostvejleder og fysioterapeut omkring den enkelte patient i forløbet. Ofte vil et veltilrettelagt træningsprogram være en vigtig del af det samlede tilbud.

Priser for kostvejledning

  • Pris pr. time: kontakt os på tlf. 44 95 46 46

Fysioterapi

Fysioterapi

Personlig træning

Personlig træning er træning, der giver resultater, og som er en investering i din krop og din livskvalitet.

Ved at investere i personlig træning får du målrettet træning skræddersyet til dine unikke ønsker og behov.

Træningen er effektiv og giver størst muligt udbytte på kortest tid.
Varige vægttab, korrekt træningsteknik, stærk og sund ryg, genoptræning efter skader, øget muskelmasse, sundere livsstil, mere energi i hverdagen, hurtigere resultater og øget motivation.

Furesø Fysioterapis fysioterapeut og personlige træner Julie Leth Kjeldstrøm hjælper dig med at lægge et personligt program, som tilgodeser dine behov og formåen

Priser

  • 1/2 time: DKK 325
  • 1 time: DKK 550
  • 3 x 1 time: DKK 1.500
  • 5 x 1 time: DKK 2.500

Klubaftaler

Børn holder til meget, men de udsættes også for meget, når de dyrker sport på højt plan eller flere gange om ugen. Derfor er det vigtigt sideløbende med den almindelige træning at have fokus på forebyggende fysisk træning. Furesø Fysioterapi kan blive din partner!

VI TILBYDER:
AKUT BEHANDLING af skader
FYSISK TRÆNING i jeres klub
SCREENING af elite-udøvere

Tilbud og priser
Programlægningspakke: kr. 1199,-
Udarbejdelse af program til klubbens fysisk træning
– Øvelsesinstruktion
– Opfølgning
– Telefonkonsultation
– Forslag til testredskaber
– Gennemgang af klubbens fysiske træning

Foredrag og workshops
Gennemgang af skadesforebyggende træning
– Kostvejledning
– Træningsoptimering
– Træningsfysiologi
– Screening af ELITE BØRN OG VOKSNE med henblik på at forebygge skader
Inspiration til sportsspecifik træning

Vejledende priser
1/2 time: kr. 249,-
1 time: kr. 449,-

I kan som forening få hjælp til at planlægge den fysiske træning i jeres klub, så I opnår den bedste effekt.

I får tilbudt konsulentbistand på timebasis med henblik på at tilrettelægge den bedste træning til jeres børn og unge, samt målrette skadesforebyggelse til netop jeres sport.

Fysioterapi